Som forælder er det en stor beslutning, der skal tages, når der skal vælges skole til éns barn. Så er det sådan set underordnet, om der er tale om skolestart i børnehaveklassen, eller om det er i forbindelse med et skoleskift senere i skoleforløbet. Hvis du er i gang med at se dig om efter en skole, har du valgt, at det skal være en privatskole, og bor du på Vestfyn, så er der god grund til at tage et nærmere kig på NAAR. Det er forkortelsen for Nørre Aaby Realskole, som er beliggende centralt i Nørre Aaby, nemlig ved den lokale togstation. Der er derfor god mulighed for at få transport til skolen, hvad enten man er bosiddende i selve Nørre Aaby eller man kommer udefra. NAAR er en fri grundskole, der med ca. 400 elever fra børnehaveklassen og op til 10. klasse, spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i forhold til mange familiers skolevalg, ikke kun i selve byen og i det nærliggende opland, men faktisk for hele Vestfyn. Det skal tilføjes, at der i forbindelse med selve skolen også er tilknyttet en vuggestue og børnehave. På skolen har man den grundlæggende holdning, at eleverne skal føle sig trygge. Det er udgangspunktet for al læring, at man føler sig godt tilpas inden for skolens rammer, og at man respekterer hinanden. God opførsel, gensidig respekt og traditioner går hånd i hånd og op i en højere enhed, som danner grundlaget for, at der kan foregå en læring, som kan flytte den enkelte elev, uanset hvilket udgangspunkt vedkommende kommer med. Skolen er naturligvis klar til at yde sit absolut bedste i forhold til det enkelte barn. Det gælder såvel pædagogisk og socialt som undervisningsmæssigt. Der er dog også en klar forventning om, at man som forælder bakker 100 % op om sit barn, så dette får den bedst mulige skolegang. Vil man vide mere om skolen, finder man masser af oplysninger på den meget informative hjemmeside.