Frihed betyder alverdens for mig, og sikkert også meget for mange andre – det at kunne være sig selv, bare køre derud af og nyde livet og være fri, det er lykken.
Vi kan ikke flyve, men det er næsten som at flyve, når man kører i en cabriolet og kan strække armene ud og op, mens man bare kører derudaf – det er sådan en oplevelse jeg også har når jeg er på arbejdet, og når tingene bare flyder, og jeg selv kan bestemme hvornår jeg vil arbejde, bare jeg får mit arbejde gjort og udført.
Man kan tage helikopterperspektivet eller lade som om man er en drone der ser det hele sådan lidt for oven af, og mange gange så får man også et nyt perspektiv ud af det. Men det kræver også en vis frihed for at kunne tillade sig dette, vi kunne også kalde det at dagdrømme, og det er da når jeg dagdrømmer at jeg får de fleste kreative ideer, og jeg kan kun dagdrømme hvis min sjæl er fri som en fugl.